Dit adgangskort til HÆRVEJSMARCHEN er et armbånd, som skal bæres synligt under hele marchen.
Alle tilmeldte deltagere får udleveret et armbånd i registreringshallen/Kasernehallen før start på marchen. Armbåndet er personligt og skal bæres synligt som bevis på tilmelding/betaling. Med armbåndet har du adgang til rastepladser, toiletter og førstehjælp på ruterne, og du har desuden ret til eventuel hjemkørsel til startstedet ved skader, ildebefindende og lignende tilfælde.
Du kan købe et armbånd til HÆRVEJSMARCHEN enten ved at tilmelde dig online eller ved at møde op i registreringshallen på marchdagen.
Vi opfordrer alle til at tilmelde sig online i god tid før marchen. Når du tilmelder dig online, vil du før marhcen få udleveret et elektronisk armbånd med chip, som automatisk registrerer din tid og din ankomst til mål. Du vil efterfølgende kunne se din tid ved at logge ind på vores system. Ved tilmelding på dagen får du også udleveret et armbånd, dog som udgangspunkt er dette uden chip.
Sammen med armbåndet får du også udleveret et kontrolkort, som du skal bruge som dokumentation for gennemført march, hvis du ønsker at få en medalje, et IMF/IVV-stempel eller et diplom. På ruten er der opsat kontrolposter med tang til selvklip i kontrolkortet. Læs mere om medalje, stempel og diplom.
Når du er tilmeldt online, skal du hente dit armbånd og kontrolkort umiddelbart før marchstart. Det sker i registreringshallen/Kasernehallen på Tingvej 17, hvor der er åbent på følgende tidspunkter. Samme tid og sted er der tilmelding for dem, der ikke er tilmeldt online.
Pris for deltagelse er ens uanset rutens længde. Den valgte distance kan desuden ændres ved afhentning af armbånd og kontrolkort i registreringshallen/Kasernehallen.
Voksne (fra 21 år): 250 kr. OBS: Indtil 30/4 kun 200 kr.
Børn/unge (til og med 20 år): 175 kr.
Pris for 2-dages ruter er inklusiv HVM-medalje.
Voksne og børn: 110 kr.
Til karnevalsmarchen købes armbånd til lørdag
Til pilgrimsvandringen købes armbånd til søndag
Børn (til og med 10 år): 75 kr.
Voksne ifølge med børn er gratis