MÅLOMRÅDET

En af HÆRVEJSMARCHENs traditioner er, at der på Paradepladsen i målområdet er en fin international og folkelig stemning både fredag aften samt lørdag og søndag eftermiddag.

Mange tusinde vandrere og gæster hygger sig med fornøjeligt samvær, massage, boder og telte, underholdning, medaljeoverrækkelse og opfriskning af minder fra de mange gange nogle af deltagerne har mødt hinanden

DET SKER PÅ PARADEPLADSEN 

 

Fredag aften

Der er afgang fra Kasernehallen kl. 18.00, hvor alle med musik og faner samt alle nationsflag i spidsen går i optog ned igennem Viborgs gader og til Paradepladsen, hvor marchen åbner kl. 18.30. Der er musik og underholdning samt boder med mad og drikke på pladsen.

Bestilt mad til fredag aften fås i spiseteltet på Paradepladsen fra kl. 14.00 – 21.00.
Spiseteltet har åben til kl. 22.00, hvor man kan mødes til hyggeligt samvær.

Lørdag 

Der er musik, boder og telte på pladsen samt legeområde til børn.
Bestilt mad til lørdag aften fås i vores egen afdeling af spiseteltet på pladsen.
kl. 18.00 - 21.00, hvor der er hyggemusik og fælles samvær.
Omkring 5.000 cykelryttere fra Hærvejsløbet kommer i mål på pladsen.

Søndag 

Der er musik, telte og boder på pladsen som lørdag.
Der er Pilgrimsvandring med fælles start kl. 08.00.
Der er Børnemarch med fælles start kl. 11.00 – underholdning fra kl. 10.00.
Medaljer og diplom til børn fra kl. 13.30 i telt på Paradepladsen.

Afslutningsceremoni kl. 15.30 på scenen med FÆLLES medaljeoverrækkelse for jubilarer. Alle samles kl. 15.15 v. Kasernehallen og går i fælles indmarch med orkester i front. 

Jubilarer er vandrere, der har gennemført HÆRVEJSMARCHEN 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50,51, 52 og 53 gange.

Se detaljeret program for 2024  
 

Hele weekenden er der oplevelser, hygge og forplejning for både børn og voksne. Stort spise- og opholdstelt på pladsen, hvor mad og drikkevarer kan købes. Udstillingstelte og salgsboder med rigtig markedspladsstemning. Der er aktivitets- og wellness telte, hvor man kan købe sportsmassage og lindrende salver, sportstøj og sko mm.

Både lørdag og søndag vil musikkorps føre marchdeltagerne de sidste kilometer til mål. Se musikprogram for 2024 
 

KORT OVER MÅLOMRÅDET